Bestyrelsen forventer at kunne fremlægge forretningsorden for bestyrelsen til godkendelse på den førstkommende ordinære generalforsamling i marts 2025.
Forretningsordenen vil bl.a. indeholde en beskrivelse af hvilke opgaver, der håndteres af formand, kasserer, de ansvarlige for det grønne område, legepladser, veje og stier samt snerydning. Tegningsregler, altså hvem kan underskrive økonomisk bindende aftaler på vegne af grundejerforeningen, vil også fremgå.
Vi arbejder allerede ud fra, at alle skriftlige aftaler skal godkendes/underskrives af den ansvarlige for området samt formand eller kasserer, alternativt formand og kasserer.
Vi skal såvidt muligt undgå at indgå mundtlige aftaler med leverandører om udførsel af opgaver, der koster penge, med mindre at sådanne mundtlige aftaler efterfølgende bekræftes/godkendes skriftligt, evt. blot i form af en e-mail.
Formand, kasserer samt de ansvarlige for det grønne område, legepladser, veje og stier samt snerydning har fået tildelt officielle e-mailadresser @ostermarken.dk
Al væsentlig kommunikation internt i bestyrelsen og med grundejere og andre eksterne interessenter skal ske via disse officielle e-mailadresser, således at vi bevarer historikken for efterfølgende bestyrelsesmedlemmer
Mere herom senest ved indkaldelsen til den ordinære generalforsamling marts 2025
Mvh Bestyrelsen
|
|